I løbet af 1700-tallet blev pietismen udviklet, og Brødremenigheden udviklede sig sideløbende med lignende religiøse grupperinger. Menigheden var en del af den pietistiske tradition, og ofte er Brødremenighedens måde at leve og tænke på blevet kaldt for "den glade pietisme". En filosofisk og samfundsmæssig strømning, der har været aldeles afgørende for den vestlige kultur, er oplysningen. Denne filosofi gjorde op med autoritetstro og bundethed til traditioner. Det udviklede sig til et opgør med kirken med en ubetinget tiltro til den menneskelige fornuft. Oplysningen, som var samtidig med Brødremenighedens opståen, var stik modsat Brødremenighedens opfattelse. Man mente ikke fornuften kunne bruges som pejlemærke i forhold til kristendommen, da det kom an på at tro på den korsfæstede frelser, da man ikke kunne rationalisere sig frem til frelsen. Det er dog interessant, at menigheden samtidig bygger byerne - eller kolonierne som de blev kaldt - hvoraf Christiansfeld jo er én.

Der er så meget fornuft i byens plan, i husene, i byens liv, i skolerne, i håndværk og virksomheder og borgernes indbyrdes samvær i dagliglivet og kirkens højtider. For eksempel peger kirkens arkitektur, byens plan og indretning, kirkegårdens indretning i sin udformning hen på den kristne overbevisning. Byen er så at sige en kristen idealby. Det gøres med enkle midler, man kan næsten sige fornuft. Et eksempel er kirkepladsens centrale placering, der med det samme viser at byens centrum er kirken, eller rettere salshuset, som det bliver kaldt. Det betyder at troen og fornuften, eller om man vil, pietisme og oplysning danner par i Brødremenighedsbyen Christiansfeld. I virkeligheden er det måske der, en vigtig del af koloniens styrke ligger, mennesker lever med det høje, det uudsigelige, troen i nogle fornuftige, nøgterne omgivelser. Det er i sammenhængen mellem ånd og materie at skønheden og værdien findes.

Liturgisk liv og æstetik

Begrebet "Liturgisk liv" indeholder den forståelse, at livet er en gudstjeneste, samtidig med, at gudstjenesten er en naturlig del af livet. Grundlæggende er det en tanke, som går igen i mange kristne kirker. Det at være kristen har en indflydelse på menneskelivet. Det liturgiske liv er en integreret del af det at leve i en Brødremenighedsby. Som medlem identificerer man sig med menigheden og byen med tanken om, at hverdagen er en gudstjeneste. Der er ikke en klar skelnen mellem det åndelige og det verdslige. Det er således en erkendelse af værdier på livet på jorden, i menneskelivet, ikke en skarp skelnen mellem det åndelige som det rene og ophøjede og det fysiske som noget mindreværdigt. Nej, livet er skabt af Gud, og som en kristen er man overbevist om, at dette liv leves for Kristus. Ideelt set er hele livet liturgisk. Samtidig vil man, hvis man lytter til hvad tidligere generationers menighedsmedlemmer har nedfældet i deres levnedsløb, kunne forvisse sig om at livet i det hinsides, eller som det siges, "i den menighed, der er hos ham derhjemme". Dette evige liv er målet for ethvert menneske.

Modsat er også søndagens gudstjeneste en del af hverdagen. Man kan sige, at tærsklen mellem hverdag og gudstjeneste ideelt set ikke er til at falde over. Det kan da også konstateres, at gulvet i kirken er i gadeniveau. Hele kirkens indretning peger i retning af, at en gudstjeneste er en del af dagliglivet. Tilgængeligheden er ligetil. Liturgibordet står midt i lokalet, og er kun minimalt hævet over gulvet af praktiske årsager. Der signaliseres fællesskab og imødekommenhed.

Umiddelbart vil mange nok være enige om, at Christiansfeld har en række æstetiske kvaliteter. Hele situationen med den centrale kirkeplads hvor salshuset tiltrækker opmærksomheden, som er det hus hvori gudstjenesten og det åndelige liv mest intenst leves. Dét at man derfra bevæger sig ud i forretnings- og boligområderne, indtil man til sidst kan ende på Gudsageren; denne helhed kan opleves at have æstetiske værdier. Det som mange sætter pris på ved et ophold i byen. Med enkle virkemidler formåede byens arkitekter og håndværkere at skabe en helhed, der kombinerer funktionalitet med skønhed.