Fællesskabet i menigheden er generelt en kvalitet, der opfattes som værdifuld af menighedens medlemmer.

Inden for menigheden gav og giver det sig udtryk i omsorg for hinanden, i en interesse for andre medlemmers ve og vel, men også i at en række praktiske opgaver løses.

Om end kor-systemet som institution ikke længere er aktivt, kan man stadig spore reminiscenser i dag.

Ved søndagens gudstjeneste vil der normalt være en kvindelig salstjener i søstresiden og en mandlig salstjener i brødresiden af kirken. De brødre og søstre der er salstjenere, fordeler selv deres del af arbejdet. Både kirkekoret og basunkoret (orkester) er eksempler på fælles foretagender. I det hele taget er fællesskabet ofte centralt omkring løsning af opgaver. Og opgaverne har været mange.

At bygge byen Christiansfeld, hovedparten inden for en periode på ca. 30 år, er selv med nutidig målestok en præstation. Diaspora arbejdet, altså det med opsøgende åndelige lægmandsarbejde, som især fandt sted i 1700- og 1800-tallet rundt omkring i Danmark, var nok individuelle medlemmers fortjeneste, men deres baggrund i menighedens fællesskab gav dem mulighed for at drive deres virksomhed. Og måske var ydre missions arbejde betinget af, at menigheden som en gruppe stod bag ved. Byen og menigheden fremstillede udstyr og andre fornødenheder til missionærerne, beretninger blev læst højt i menigheden og man tog missionærerne med i sin forbøn.

Selv i dag er en ikke uvæsentlig fælles opgave i menigheden at støtte missionsarbejdet, der udføres gennem Brødremenighedens Danske Mission.