Pretoriustorv

Torvet der er opkaldt efter den første Brødremenighedspræst i Christiansfeld er afgrænset af hotellet, Kongensgade med det gamle handelshus Spielwerg & Comp, tobaksfabrikken samt butikker.

Pladsen er belagt med brosten, med et træ i pladsens centrum og beplantet med træer langs Kongensgade, hvor der også er udlagt areal til fortovscafé.

Prætorius Torv er byens nye centrale plads, der bruges til torveplads, loppemarked, auktioner, festplads, vinfestival, Håndværkets Dag og lignende. Her kan pladsen summe af liv og heftig aktivitet med musik, farver og fyldt med mennesker. Pladsen vil her være trækplaster for arrangementer, som i en anden pulserende by med gæster fra hele oplandet. Foregår der ikke noget på Torvet anvendes det til parkeringsplads.