Sosterhusets dor

Søstrehuset, Nørregade 14, blev opført i 1776 og yderligere udvidet flere gange indtil 1881 og omfatter 4000 m2. Her boede de ugifte kvinder og pigekostskolens elever.

Huset var oprindelig indrettet med sovesale, stuer, værksteder og en korsal, der er byens næststørste rum og bruges af menigheden som kirkesal om vinteren. Husets indre byder på de særlige lange korridorer med mange smukke døre, rokokotrapper samt empiredetaljer bl.a. lysekronerne i den smukke korsal. Bag Søstrehuset ses et gårdmiljø med Brødremenighedens værksted samt en del af det oprindelige haveanlæg der stadig er bevaret.

Når de unge piger var blevet konfirmeret, flyttede de ind i Søstrehuset, hvor de boede indtil de eventuelt blev gift. Huset rummede op til 250 unge og ældre kvinder. Mange af disse kvinder tjente deres udkomme ved at sy, strikke, og forarbejde tekstiler. Et butiksudsalg lå til højre lige ved indgangen, og her solgtes de færdige produkter. Desuden arbejdede nogle af kvinderne i byens voksende fabrikker, særligt i tobaksindustrien. Søstrehusets bagbygning blev i årene 1923 til 1941 brugt til margarineproduktion. På grund af mangel på råvarer under 2. Verdenskrig, måtte fabrikken indstille arbejdet i 1941. Efter krigen fortsatte produktionen indtil 1961, hvor fabrikken blev solgt og aktiviteterne flyttet fra bygningen.

Også det religiøse liv fyldte meget i dagligdagen. Søstrene havde et stort mødeprogram: daglige morgen- og aftenandagter, ugentlige kormøder med enten en ”kortale” eller en korliturgi, særlige forsamlinger med andre liturgiske former og en lang række fester. Vigtigst var den årlige korfest, hvorunder koret fornyede sin pagt om hengivelse til frelserens vilje.

I dag rummer det renoverede Søstrehus "Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus" med Christiansfeld Centret, Brødremenighedens Museum og Arkiv, Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv, Brødremenighedens Danske Mission, Stjernebutikken og Kolding Musikskoles afdeling i Christiansfeld. Det er muligt at besøge korsal og Brødremenighedens museum i Søstrehuset i Christiansfeld Centrets åbningstid. Billetter købes i Christiansfeld Centret. 

Sosterhuset

Søstrehusets arkitektoniske særkende

Søstrehuset har sidefløje, således hele bygningskomplekset består af hovedbygning, to sidefløje samt bagbygninger. På bagsiden nord for hovedbygningen er et gårdrum med fontæne.

Søstrehusets hovedbygning har en meget central plads med sin symmetriske beliggenhed på den nordlige side af kirkepladsen. Bygningen afslutter kirkepladsen og er her den største og mest markante bygning efter Salshuset. Søstrehusets fornemme beliggenhed vidner om Søstrehusets betydning.

På siderne af hovedbygningen ses de to sidefløje. Sammenbygningen af især den østlige fløj skal fremhæves for sin usædvanlige smukke tilpasning til hovedbygningen. Først og fremmest et materialevalg, der er helt i overensstemmelse med hovedhuset. Sidefløjens "halve" gavl, fremspringer helt naturligt ud ad hovedhusets form, og herfra er cordongesimserne videreført på sidefløjen. På øst- og sidegavl, ses de originale rokokkovinduer, hvoraf især de store vinduer i midten med de fladbuede stik til de lange korridorer indvendigt skal fremhæves. På gavlene er alle vinduer placeret med lige høj brystning på hver etage.

Sammenbygningen af den vestlige gavl er også vellykket trods sin tydelige adskillelse fra øst fløjens udformning. Vestgavl og sidegavl her er bræddebeklædte, der giver et anderledes og gråligt udtryk, men stofligheden, enkelheden og vinduets placering tilpasser sig fint til hovedbygningens facade mod kirkepladsen.

Gårdrummet har høje bygningssider på tre af siderne, der tårner sig op omkring gårdarealet. Skalaen kan virke lidt voldsom til et hyggeligt opholdsareal, hvorfor det formodes, at Søstrene har trukket sig ned i haven for at nyde fritiden.

På bagfacaden kan man tydeligt se de forskellige vinduestyper; rokokovinduer og klassicistiske vinduer. Ligeledes kan korsalens beliggenhed tydeligt aflæses.

Endelig er der de små baghuse i gårdrummet, der er mindre og lavere. Baghusene har et materialevalg og proportioner, der er så karakteristisk for Christiansfelds huse, og udgør derved en væsentlig del af bygningskomplekset og gårdanlægget ved Søstrehuset. Baghusene blev brugt som værksteder såsom systuer, væverier og lignende.