I december tilbyder Christiansfeld Centret som noget nyt tre særlige byrundvisninger. Udover at få historien om Brødremenigheden, vil byrundvisningerne lægge særlig vægt på den karakteristiske herrnhutstjerne, der ses flere steder i Christiansfeld bycentrum. Hør, hvorfor og på hvilken måde stjernen har betydning for Brødremenigheden.

jul i centret3

Rundvisningerne finder sted:

Lørdag den 2 december, kl. 12.45 – 14.30

Lørdag den 9. december kl. 12.45 – 14.30

Lørdag den 16. december kl. 12.45 – 14.30

Turen begynder i Søstrehuset, Nørregade 14, Christiansfeld, hvor der kan købes billetter (60,- kr. for voksne, børn er gratis).

Turens forløb:
Kl.12.45 fortælles herrnhutstjernens historie, og gæsterne ser alle de eksempler på stjerner, der fremstilles i Brødremenighedens moderby, Herrnhut

Kl.12.55-13.05 er der mulighed for at kigge mere på/købe stjerner.
De gæster, der ikke ønsker mere info om herrnhutstjernen, inviteres til en gennemgang af turistbureauets gamle kakkelovn fra 1770’erne.

Kl.13.10 mødes alle med guiden til en gennemgang af Brødremenighedens historie samt baggrunden for UNESCO-optaget i 2015.
Derefter er der rundvisning i byen med præsentation af Kirkeplads, besøg i Brødremenighedens Kirke samt byvandring ad Lindegade op til Gudsageren, hvor rundvisningen slutter.