Pressemeddelelse - August 2018

Verdensarvsdag coverbillede til WWW

Som en del af Trekantområdets Festuge inviterer Christiansfeld Centret lørdag d. 25. august til den årlige verdensarvsdag. En dag, der byder på spændende oplæg, aktiviteter for både børn og voksne samt koncert med Sigurd Barrett.

Lær mere om byen, verdensarven og deltag i aktiviteter for både børn og voksne.

I 2015 blev Christiansfeld optaget på UNESCOs verdensarvsliste, som rummer de mest bevaringsværdige kulturmindesmærker og naturforekomster i verden. Kun seks øvrige attraktioner i Danmark er optaget på verdensarvsliste.

Hvert år afholder Christiansfeld Centret verdensarvsdag, en festdag med det formål at oplyse om verdensarven, arbejdet og formidlingen heraf.

”Vi glæder os til at byde velkommen til årets verdensarvsdag i Christiansfeld. Byen er noget helt særligt og det, at vi er på UNESCOs verdensarvsliste har stor betydning for byen og vores identitet” - Birgitte Lamp, Leder af Christiansfeld Centret og UNESCO Site Manager.

Traditionen tro skydes dagen i gang af borgmester Jørn Pedersen: ”Christiansfeld bobler af liv og aktivitet, og jeg glæder mig altid til at komme til byen”. Borgmesteren ser fortsat store muligheder i udvikling af byen og ser frem til at fejre verdensarvsdagen.

Dagen byder også på historiske byvandringer rundt i UNESCO-byen. Her vil der være mulighed for at høre endnu mere om Christiansfelds historie, særlige byplan og arkitektur, når byens dygtige guider byder på halvanden times tur rundt til byens spændende kroge, pladser og bygninger.

I den grad også for børn

Verdensarvsdagen er i den grad også for børn. Som noget helt særligt i år kommer Sigurd Barrett og synger og fortæller om Danmarkshistorien. Et festfyrværkeri af sjove fortællinger, god musik og historie formidlet på bedste vis. Koncerten er et hit, både blandt store og små.

Desuden byder dagen på flere aktiviteter for børn i alle aldre. Man kan dekorere et honningkagehjerte, farvelægge fine tegninger med motiver fra Christiansfeld, hænge ud og snakke i den mobilfri chill-out-zone og gå på opdagelse i byen.

 

Program:

09:45 Dørene åbner

10:00 Velkomst v/ Borgmester Jørn Pedersen og status fra Christiansfeld Centret v/ Leder og Site Manager Birgitte Lamp

10:30 Sigurd Barrett synger og fortæller om Danmarkshistorien - OBS! Begrænset antal pladser – billetter skal bestilles (gratis)

11:45 Let traktement (gratis) – drikkevarer kan købes

11.45 Dialogboder

  • Din, min og vores verdensarv: Hør om verdensarven og arbejdet med UNESCO. Hvad er verdensarv i Danmark, og hvorfor er Christiansfeld så unik?
  • Chill-out & mobilfri zone: Kom og hæng ud med vores site-manager, diskuter dilemmaer relateret til byen, verdensarven og stort og småt. Kom med gode idéer til at gøre Christiansfeld til et cool sted at være for ungdommen.
  • Christiansfeld Ambassadørkorps: Kom og hør om byens nyoprettede ambassadørkorps og bliv selv ambassadør for Christiansfeld.
  • Få gode råd og vejledning til dine projekter: Landskabsarkitekt Thomas Thinghuus fra By- og Udviklingsforvaltningen og Byplanlægger/arkitekt Jacob Revsbech fra By- og Udviklingsforvaltningen

11:45 Børneaktiviteter

  • Leg honningkagebager for en dag - pynt et honninghjerte
  • Prøv kræfter med Christiansfeldpuslespil og vendespillet – kan du kende byen?
  • Slip din inde kunstner løs og farvelæg og tegn motiver fra byen
  • Børnekonkurrence med flotte præmier

12:30 Gratis byvandringer – først til mølle (billetter kan hentes i Christiansfeld Centrets information) Varighed: 1½ time.

14:00 Tak for i dag

 

Praktisk:

Hele arrangementet er gratis, og alle er velkomne til at deltage.

Der er begrænset antal pladser til koncerten med Sigurd Barrett.

Billetter kan fås fra d. 1. august kl. 10.00 på tlf. 7979 1773 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hele arrangementet foregår i Søstrehuset, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld.

Arrangementet er en del af Trekantområdets Festuge 2018.

Kontakt:

Birgitte Lamp, Leder af Christiansfeld Centret og UNESCO site Manager
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tlf.: 79 79 63 64 / 21 13 75 49