Brødremenighedens museum, Søstrehuset

Gå på opdagelse i Brødremenighedens museum, hvor der fortælles om byens og Brødremenighedens historie og se de mange effekter fra Brødremenighedens mission rundt om i verden.

Brodremenighedens museum

Brødremenighedens museum

Her er der udstillinger om Brødremenighedens historie og musiktraditioner, ligesom det er muligt at se kammerherreinde Christina Friedericas stue. Museet byder også på mange spændende genstande fra Brødremenighedens mission rundt om i verden.

Desuden er der mulighed for at se kunstudstillingen med malerier af kunstner Jeppe Madsen-Ohlsen og fotografier af fotograf Ole Akhøj.

Museet finder man på 1. og 2. sal i Søstrehuset.

Korsalen

Den smukke korsal ses på 1. sal i Søstrehuset. Tilbage i midten af 1800-tallet, hvor Søstrehuset havde sin storhedstid som hjem for byens ugifte kvinder og piger, var der livlig aktivitet på alle etager med omkring 250 beboere. Deres sociale og åndelige fællesskab var knyttet sammen med aktiviteter som madlavning, håndværk og ikke mindst af dagens mange andagter med sang og bøn, som foregik i den store korsal.

Når man opholder sig i korsalen, mærkes det knap, at tiden er gået. Alt er intakt - fra de lange, hvide træbænke og det smukke orgel for enden af rummet til lysekronerne i snoretræk fra loftet. I forbindelse med restaureringen i 2012-2014 var der derfor fokus på at bevare rummet og dets interiører for eftertiden på bedste vis.

Entré

30 kr. for voksne og 10 kr. for børn u/18.

Billetter købes i Christiansfeld Centrets butik.

Åbningstider

Museet har åbnet i Christiansfeld Centrets almindelige åbningstider.

Brødremenighedens Museum
Nørregade 14
6070 Christiansfeld


Særudstillinger i Christiansfeld Centret

Du finder Christiansfeld Centrets udstillingslokaler i Søstrehuset, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld. 

Der er gratis entré til udstillingerne, og de kan ses i centrets åbningstider. 


 

Christiansfeld i billeder

Christiansfeld i billeder version 2 rettet

Udstillingen "Christiansfeld i billeder" byder på fotos taget af Eva Kristensen, som har en forkærlighed for UNESCO-byen. Udstillingen åbner fredag den 2. november kl. 15.30 og kan ses fremt til d. 23. juni 2019. 

Læs mere om udstillingen her.