Førstehånds indtrykket af bebyggelsen i Christiansfeld vil ofte være de store, ensartede gule og enkle murstenshuse med de voluminøse røde tegltage omkring de tæt beplantede og lige gader. Ensartetheden i bygningernes enkle facadeudtryk, farver og proportioner gør at byen opleves sammenhængende, stærk i sin identitet, rolig og harmonisk.

 

Brødremenighedens huse i Christiansfeld er opført i blødstrøgne gule Flensborgsten og enkelte er pudsede og gulkalkede. På en del af husenes vest- og sydvendte facader er der opsat træbeklædning i ubehandlet thujatræ.

De fleste facader har ingen udsmykning udover et gennemgående bånd kaldet cordongesimser mellem stueetage og førstesalen.

Facaderytmen på husene er enkel og ensartet med lige store vinduer og lige store murpiller herimellem og med indgangsdørene centralt placeret.

Til gengæld er indgangspartierne med trapper oftest veldekorerede med mønstrede smedejernsgelændre og profilerede adgangsdøre, oftest symmetriske dobbeltfløjede døre med et lille vindue over.

Flere af husene har stadig firerammede rokokovinduer som de blev udført ved byens grundlæggelse, hvor der er fire ruder i de øverste og seks ruder i de nederste rammer.
Ved senere isatte og renoverede vinduer er der tilstræbt klassicistiske vinduer med henholdsvis en eller to ruder i hver ramme. Alle vinduer er udført i træ og med smalle sprosser og kitfals

Tagene i røde tegl kendertegner sig ved at være voluminøse og særlige på grund af den stejle taghældning på mellem 45 og 50 grader. Tagene har ikke noget tagudhæng men oftest et lille svaj ved tagfoden en såkaldt opskalkning. En del af tagene har en kvartvalm og tagkviste, men er frihold for tagvinduer.
Kirken adskiller sig fra de øvrige bygninger ved at have sorte glaserede tagsten.

Arkitekterne på de enkelte huse kendes ikke. Men vi ved, at alle bygninger skulle godkendes i "unitetet" i Herrnhut, inden de kunne opføres i Christiansfeld.

Der er ikke en klar stilart i Brødremenighedens byggerier. Men af bygningsdetaljerne ses det, at de byggede med tiden, det vil sige en blanding af rokoko, empire og klassicisme. Det er især på vinduer, døre, trappegelændere og i de enkelte facadeudsmykninger, at blandingen af stilarter viser sig.

Brødremenigheden var organiseret i kor, det vil sige grupper, hvor køn og ægteskabelig stand afgjorde korstanden. Kortstandende var inddelt i: Ugifte søstre, ugifte brødre, drenge, småpiger, ægtefolk og enker. Korsystemet blev gradvist afviklet i slutningen af 1800-tallet. De ugifte søstre boede i Søstrehuset, de ugifte brødre i Brødrehuset og enkerne i Enkehuset. Ægtefolk og dertilhørende børn boede i familiehuse rundt i byen.