Brødremenighedens Kirke eller Salshuset som den også kaldes blev opført i 1776 og udvidet i 1796 med to sidefløje. Før kirken blev opført var der kirkesal i tagetagen i byens første hus fra 1773, Lindegade 12. Kirkesalen her kunne rumme 100 mennesker, der hurtigt blev for lille og menigheden besluttede derfor at opføre en ny kirke. Salshuset blev opført ved byens centrale og grønne kirkeplads og netop denne placering sammen med bygningens størrelse og arkitektur giver kirken status som byens hovedbygning. Kirken kan rumme 1000 mennesker.

Kirkens arkitektoniske særkende 

Kirken300Salshusets facader der strækker sig langs hele den vestlige side af kirkepladsen, og består af en midterparti der afsluttes med et gavlmotiv i hver sin ende af bygningen.
Facaderne er alle opført helt i gule sten og uden sokkel. Det helt specielle ved kirkebygningens facader er, at den har refendfuger på alle fire bygningssider fra terræn til gesims. Refendfuger er kraftigt tilbageliggende fuger i murværket, der opdeler murværket i felter. Refendfugningen giver en oplevelse af en meget let og opadstræbende facade.

På midterpartiet er der fem høje vinduer, der afsluttes med en segmentbue foroven. Deraf kan man aflæse kirkesalens beliggenhed inde i bygningen. Dette tydeliggøres ved, at de to gavle der er salshusets sidefløje har mindre fornemme vinduer med en placering, så man kan her aflæse, at der er flere etager indvendigt.

Kirken har som den eneste Brødremenighedsbygning sort glaserede teglsten. Midterpartiet fikspunkt er tagrytteren med den kendte Christiansfeld stjerne på toppen.

 

Kirkens indretning

kirken ind300Indvendigt er Salshuset usædvanlig enkelt og nøjsomt indrettet med hvid som den dominerende farve. Salen er det største kirkerum i Danmark uden bærende søjler.

Gulvet ligger i samme niveau som terrænet på kirkepladsen, for at symbolisere, at kirken er ligestillet med det jordiske liv udenfor. For Brødremenigheden er hele livet en gudstjeneste, både den i kirken med også hverdagslivet, i arbejdet og fællesskabet med andre mennesker. Dette vidner kirkens indretning, der ikke forsøger at hæve sig over det almindelige jordiske liv.

Det første man lægger mærke til når man indtræder i kirkerummet er indretningen. Modsat alle andre kirker, er alle de hvide kirkebænke sat på tværs af kirkerummet.
På midten af kirkerummets langside står ikke et alter, men et enkelt bord, et liturgisk bord som det kaldes.

Salshuset er meget enkelt og spartansk indrettet. Der er ingen udsmykninger, der forstyrrer stilheden og dermed andagten med forkyndelsen af Guds ord. Dette svarer til Brødremenighedens livslære: "Det jordiske er kun til låns under ansvar for himlen". Derfor er enhver udsmykning overflødig.